Rom var i 1800-tallets midte det uundgåelige mål for enhver kunstners dannelsesrejse. Her var den skandinaviske kunstnerkoloni et trygt, muntert og frugtbringende holdepunkt; også for arkitekten Harald Conrad Stilling, der endte som stadsbygmester i København.  Stillings dagbogsskildringer fra perioden 1851-54 giver et levende billede af de spørgsmål, der optog skandinaverne i Rom dengang, men han er desuden på utrættelig opdagelse i byen og beskriver de ting, der også i dag trækker folk til den Evige Stad. Vi møder i Stillings dagbog de fleste i det persongalleri, som vi i dag kender fra den danske Guldalder.

Hans skarpt sete folkelivsskildringer suppleres af fine, stemningsmættede tegninger og akvareller, der giver et indlevet billede af tiden.Efter studier hos professor Hetsch opnåede H.C. Stilling i 1843 Kunstakademiets Lille Guldmedalje og den store i 1848. Den Store Guldmedalje var særlig eftertragtet, fordi der var knyttet store rejsestipendier til den, hvilket for Stilling betød, at han i 1849 kunne påbegynde sin store rejse, der skulle komme til at vare mere end fem år. Stilling var en meget samvittighedsfuld rejsende, der daglig gjorde detaljerede optegnelser i sin dagbog, som blev suppleret af skitsebogen, hvor han – ofte i miniatureform – skildrede det myldrende folkeliv i sprøde tegninger og akvareller, der med få præcise rids tegner figurerne, som var de lyslevende, men også større partier, der viste ham som en kapabel kunstner.

Han kom så vidt som til Grækenland, Tyrkiet og Ægypten, det sidste sted så eksotisk og fremmedartet, at Reitzels Forlag i 1869 udgav hans dagbog under titlen ”Reise til Egypten.” Rom var og forblev dog hans drømmes mål ”Denne vel Verdens smukkeste Stad”. Her ankom han i december 1850, og byen skulle blive hans faste base i de mange år hans store rejse varede.

Rom er stadig en rejse værd, og med Stilling som rejsefører er man godt hjulpet til at gå på opdagelse i den Evige Stad, her med levende skildringer af livet, som det formede sig for 160 år siden. Ikke mindst introducerer dagbogen en række af de personligheder, der prægede det danske kulturliv i Guldalderens sidste del.

Det er kunsthistorikeren Gertrud Gamrath, der har transkriberet de omfattende romerske dagbøgers sirlige gotiske håndskrift; og hun har holdt sig tæt til dagbogens ortografi.