Hans Helge Madsen døde i januar 2008, 71 år gammel. Han nåede netop at færdiggøre manuskriptet til nærværende bog, som han arbejdede på i de sidste fire år af sit liv.Et legat fra Bergia-fonden var med til at sikre tilblivelsen af manuskriptet, der er tænkt som en forløber til Arne Gaardmands store værk, Dansk Byplanlægning 1938-1992; deraf den præcise datering på Hans Helge Madsens manuskript.
Hans Helge Madsen var kunsthistoriker og forfatter til bl.a.:
Interiørdekorationer i Erichsens Palæ : fra arkitekten J.J. Ramée's virke i København, 1968.
Estrup møder Esmann i Panoptikon, 1970.
Huse må ikke styrte sammen, 1972.
Ejnar Nielsen: Eller, Eventyret Om Gjern,1974.
Brumlebys Historiebog. Lægeforeningens Boliger på Østerbro, 1979.
Meldahls Rædselsprogram: F. Meldahl, arkitekt og politiker, 1827-1908, 1983.
Østerbros herligheder: En bydels identitet, 1986.
København, 1987.
Chicago-København; Alfred G. Råvads univers, 1990.
Hvor guderne leger. Om byers tilblivelse, 1993.
Saglighedens slagmark, 1997.
København før og nu – og aldrig – Østerbro bd. 13, 1999.
Enhver by er forskellig, 2000.
Prip-Møllers Kina, 2003.
Den præmierede by, 2003.
Sommerhuslandskab – omkring Liseleje, Melby, Asserbo, 2006.
Madsen har udgivet yderligere en række titler, men som det fremgår af ovenstående, har han især kredset om byers tilblivelse og netop om perioden fra sidste halvdel af 1800-tallet, hvortil kommer en særlig forkærlighed for arkitektur.
Han har skrevet specifikt om planlægning/ byudvikling i USA, Tyskland, Frankrig – ja, endog i Nepal, foruden naturligvis i Danmark, og han havde et indgående kendskab til de generelle strømninger i det 19. og 20. århundrede.