Peer review – sådan fungerer fagfællebedømmelse
Hvad er peer review, hvordan foregår fagfællebedømmelse af artikler og bøger, hvilke typer findes der, og hvad betyder det for dig som læser af faglitteratur om arkitektur og byer?
Når man læser om arkitektur og byplanlægning, støder man både på debatindlæg, fagbøger, rapporter og videnskabelige artikler. En af de vigtigste forskelle mellem dem er, om teksten har været gennem peer review – på dansk fagfællebedømmelse. Denne side forklarer generelt, hvad det betyder.
Hvad er peer review?
Peer review er en kvalitetskontrol, hvor et manuskript, inden det udgives, vurderes af uafhængige fagfolk inden for samme område – forfatterens "fæller" (engelsk peers). Bedømmerne vurderer bl.a.:
- om spørgsmålet er relevant og nyt,
- om metoden er egnet og beskrevet, så andre kan efterprøve den,
- om konklusionerne følger af data og argumentation,
- om forfatteren forholder sig til den eksisterende forskning,
- om teksten er klar og præcis.
Bedømmerne giver en anbefaling til redaktøren: at udgive, at udgive efter mindre eller større rettelser, eller at afvise. Det er redaktøren – eller en redaktionskomité – der træffer den endelige beslutning.
Processen trin for trin
- Indsendelse – forfatteren sender manuskriptet til et tidsskrift eller en udgiver.
- Redaktionel vurdering – redaktøren vurderer, om teksten passer til tidsskriftets profil og har et rimeligt niveau. Mange manuskripter afvises allerede her.
- Bedømmelse – typisk to eller tre fagfæller læser og kommenterer manuskriptet.
- Svar og revision – forfatteren retter teksten og forklarer, hvordan kommentarerne er håndteret.
- Beslutning – redaktøren beslutter, om teksten kan udgives. Processen kan gå flere runder.
Hele forløbet kan tage fra få måneder til over et år.
Typer af peer review
| Type | Hvem kender hvem? | Fordele og ulemper |
|---|---|---|
| Enkeltblind | Bedømmerne kender forfatteren, men ikke omvendt | Udbredt; risiko for, at forfatterens navn påvirker vurderingen |
| Dobbeltblind | Hverken forfatter eller bedømmer kender hinanden | Mindsker skævheder, men i små fagmiljøer kan man ofte gætte forfatteren |
| Åben | Navne er kendte, og bedømmelserne offentliggøres nogle gange | Gennemsigtighed; nogle bedømmere bliver mere forsigtige i kritikken |
Inden for arkitektur, planlægning og landskab bruges især enkelt- og dobbeltblind bedømmelse i tidsskrifter. Også bøger kan fagfællebedømmes, typisk ved at manuskriptet sendes til en eller flere eksterne bedømmere, før det accepteres.
Hvad peer review ikke er
Peer review er et vigtigt filter, men ikke en garanti:
- Bedømmerne gentager som regel ikke undersøgelserne – de vurderer, om de er troværdige.
- Fejl og svagheder kan slippe igennem, og meget god forskning bliver nogle gange afvist.
- Der findes tidsskrifter, der kalder sig fagfællebedømte uden reelt at være det. De kaldes ofte rovdyrtidsskrifter (engelsk predatory journals).
Kunstnerisk og praksisbaseret forskning
Arkitektur er et særligt fag, fordi meget viden ligger i selve projekterne: tegninger, modeller og bygninger. Derfor findes der også former for bedømmelse af praksisbaseret og kunstnerisk forskning, hvor et projekt fremlægges sammen med en skriftlig refleksion. Formerne varierer mellem institutioner og lande.
Sådan vurderer du en kilde
Som læser kan du stille nogle enkle spørgsmål:
- Hvem står bag? En forsker, en tegnestue, en interesseorganisation, en kommune?
- Hvor er den udgivet? I et fagfællebedømt tidsskrift, en rapport, et magasin eller på en blog?
- Er metoden beskrevet? Kan man se, hvordan konklusionerne er nået?
- Er der henvisninger? Og kan de findes og tjekkes?
- Hvornår er den skrevet? Især regler og tal forældes hurtigt.
En tekst, der ikke er fagfællebedømt, kan sagtens være god og nyttig – mange af klassikerne på vores læseliste er essays og fagbøger, ikke forskningsartikler. Men det er godt at vide, hvilken slags tekst man læser.
Bogværkets egne artikler er ikke fagfællebedømte. Læs om vores arbejdsform under Om siden.