Landskabsarkitektur – faget, historien og opgaverne

Hvad er landskabsarkitektur? En introduktion til faget, fra barokkens slotshaver og romantikkens landskabshaver til byparker, kirkegårde, legepladser og klimatilpasning.

Landskabsarkitektur er faget, der planlægger og former de ubebyggede rum: parker, haver, pladser, gader, kirkegårde, skolegårde, kyststrækninger og hele landskaber. Hvor bygningsarkitekten arbejder med vægge og tag, arbejder landskabsarkitekten med terræn, vand, planter, belægninger og tid – for et landskab er aldrig færdigt, men vokser og forandrer sig år for år.

Hvad laver en landskabsarkitekt?

Opgaverne spænder vidt:

• Byrum – pladser, gader og gårdrum, hvor mennesker skal kunne opholde sig.
• Parker og grønne områder – fra lommeparker til store bydelsparker.
• Boligområders friarealer – legepladser, fællesarealer og beplantning.
• Klimatilpasning – løsninger, der håndterer regnvand og skybrud på overfladen.
• Landskabsplanlægning – analyser af større landskaber, fx ved placering af veje, vindmøller eller nye byområder.
• Restaurering – istandsættelse af historiske haver og parker.

Landskabsarkitekter arbejder tæt sammen med byplanlæggere, bygningsarkitekter, ingeniører og biologer. I Danmark kan man bl.a. uddanne sig til landskabsarkitekt på Københavns Universitet.

Kort historie

Renæssance- og barokhaver

De tidligste anlagte haver, vi kender i Danmark, hørte til slotte og herregårde. Barokhaven var en demonstration af orden og magt: lange akser, klippede hække, parterrer og vandkunster. Fredensborg Slotshave er et eksempel på et stort barokanlæg med alléer, der stråler ud fra slottet.

Den romantiske landskabshave

I slutningen af 1700-tallet kom et nyt ideal fra England: Haven skulle ligne et naturligt, idealiseret landskab med bugtede stier, søer, trægrupper og små bygninger, der overraskede den besøgende. Liselund på Møn fra 1790'erne er et af de bedst bevarede danske eksempler, og Frederiksberg Have blev omkring samme tid omlagt i den romantiske stil.

Byparken

Da byerne voksede i 1800-tallet, blev parker en del af svaret på tætte, usunde bykvarterer. I København blev dele af de nedlagte voldanlæg omdannet til parker som Østre Anlæg, Ørstedsparken og Botanisk Have. Parken blev et sted for frisk luft, motion og ophold for alle samfundslag.

Det 20. århundrede

I 1900-tallet fik Danmark en række landskabsarkitekter, der fik international betydning. G.N. Brandt og C.Th. Sørensen formede faget med parker, kirkegårde, haver og legepladser, og samarbejdet mellem landskabsarkitekter og bygningsarkitekter blev styrket. Aarhus Universitets park med de store egetræer og søen i bunden af slugten er et kendt eksempel. Læs mere i artiklen om dansk landskabsarkitektur.

I dag

I de seneste årtier er klimaet blevet en central opgave. Byrum skal kunne opsamle og forsinke regnvand, mindske varme i byen og give plads til biodiversitet – samtidig med at de skal være gode at opholde sig i. Se artiklen om grønne byrum og klimatilpasning.

Landskabsarkitekturens redskaber

Læs videre

• Ordbogen forklarer begreber som LAR, regnbed og landskabshave.
• Læselisten indeholder klassikere om landskab og havekunst.
• Alle artikler om landskab