Ordbog – arkitektur, byplanlægning og landskab

Korte forklaringer på fagord fra arkitektur, byplanlægning og landskabsarkitektur – fra bebyggelsesprocent og karré til LAR, nationalromantik og transformation.

Fagsproget i arkitektur og planlægning kan virke lukket. Her er korte forklaringer på begreber, der bruges på Bogværket og i lokalplaner, debatter og fagbøger. Forklaringerne er forenklede – i love og regler kan ordene have en mere præcis betydning.

Byggeri og boligformer

Bebyggelsesprocent: Bygningernes samlede etageareal i forhold til grundens areal, angivet i procent. Et hus på 150 m² på en grund på 750 m² giver en bebyggelsesprocent på 20. Bruges i kommune- og lokalplaner til at styre, hvor tæt der må bygges.
Gårdhavehus: Et lavt hus bygget omkring eller op ad en lukket have, så haven er skærmet mod naboer og vej. Kendt fra bl.a. Jørn Utzons Kingohuse.
Karré: En bygningsblok omkranset af gader, hvor bygningerne ligger i kanten og danner en gård indvendigt. Se karréen som byform.
Punkthus: En fritliggende, ofte høj bygning med en kompakt, nærmest kvadratisk grundplan og én central opgang.
Rækkehus: Boliger bygget sammen side om side i en række, hver med egen indgang fra terræn og typisk egen lille have.
Stok: En lang, fritliggende boligblok, typisk placeret i et grønt område. Typisk for efterkrigstidens boligbyggeri.
Storgårdskarré: En karré med én stor, fælles grøn gård i stedet for mange små baggårde. Blev udbredt i dansk boligbyggeri i 1910'erne og 1920'erne.
Tæt-lav: Sammenbyggede boliger i en til to etager med høj tæthed og ofte fælles friarealer. Se hvad er tæt-lav?
Transformation: Ombygning af en eksisterende bygning til en ny funktion, fx et pakhus til boliger. Se genbrug af bygninger.

Planlægning

Fingerplanen: Planprincip for hovedstadsområdet fra 1947: byen vokser langs jernbanefingre, mens kilerne imellem holdes grønne.
Høring: Perioden, hvor et planforslag er offentligt, og borgere, foreninger og myndigheder kan komme med bemærkninger og indsigelser.
Kommuneplan: Kommunens overordnede plan for arealanvendelsen, med rammer for de enkelte områder.
Lokalplan: En juridisk bindende plan for et afgrænset område, der fastlægger fx bebyggelsens omfang, placering og udseende.
Landzone og byzone: Landet er opdelt i byzone, landzone og sommerhusområder. I landzone kræver byggeri og ændret brug som hovedregel tilladelse.
Fortætning: At bygge flere boliger eller arbejdspladser inden for den eksisterende by i stedet for at udvide byen i det åbne land.

Byrum og byliv

Bløde kanter: Overgangszonen mellem bygning og gade – forhaver, trapper, butiksfacader, udeservering – hvor livet inde og ude mødes.
Byrum: Byens fælles udendørs rum: gader, pladser, parker og passager.
Menneskelig skala: At omgivelserne er dimensioneret og detaljeret, så de giver mening for en gående person. Se den menneskelige skala.
Stueetage: Bygningens nederste etage i niveau med gaden – afgørende for, hvordan gaden opleves.

Landskab og klima

LAR: Lokal afledning af regnvand: regnvand håndteres, hvor det falder – i regnbede, wadier, grøfter og permeable belægninger – i stedet for at blive ledt direkte i kloakken.
Landskabshave: Den romantiske havestil fra 1700-tallets England med bugtede stier, søer og trægrupper, der efterligner et idealiseret naturlandskab.
Regnbed: Et let forsænket, beplantet bed, der opsamler regnvand fra tage og belægninger og lader det sive ned i jorden.
Skybrud: Meget kraftig nedbør på kort tid. DMI bruger betegnelsen om mere end 15 mm regn på 30 minutter.
Skybrudsvej: En vej, der er udformet, så den ved skybrud kan lede store mængder vand væk på overfladen mod et sted, hvor vandet kan opbevares eller ledes bort.

Stilarter og perioder

Funktionalisme: Arkitekturretning fra omkring 1930, hvor formen skulle udspringe af bygningens funktion. Flade tage, glatte facader og store vinduer.
Historicisme: 1800-tallets brug af ældre stilarter som nygotik og nyrenæssance.
Klassicisme: Stil inspireret af antikkens Grækenland og Rom, med søjler, frontoner og symmetri. I Danmark især ca. 1770–1850.
Nationalromantik: Stilretning omkring 1900, der søgte inspiration i hjemlig middelalder, tegl og håndværk.
Nyklassicisme: Stram, klassisk inspireret arkitektur i 1910'erne og 1920'erne, fx Politigården i København.

Bæredygtighed

LCA (livscyklusvurdering): En beregning af en bygnings miljø- og klimapåvirkning gennem hele livet – fra materialer og byggeri til drift og nedrivning.
Genbrug og genanvendelse: Genbrug betyder, at et materiale bruges igen i samme form (fx en mursten). Genanvendelse betyder, at det omdannes til nyt materiale (fx knust beton).

Forskning

Peer review (fagfællebedømmelse): Vurdering af et videnskabeligt arbejde foretaget af uafhængige fagfolk før udgivelse. Se peer review.