Artikler om arkitektur, byplanlægning og landskab – fra arkitekterne bag de danske byer til klimatilpasning og borgerinddragelse.
Den mest klimavenlige bygning er ofte den, der allerede står der. Her er en introduktion til transformation, genbrug af materialer, LCA og de dilemmaer, der følger med at bygge videre på det eksisterende.
Hvordan kan borgere påvirke lokalplaner og byudvikling? En gennemgang af høringer, indsigelser, borgermøder og nye former for inddragelse – og gode råd til et brugbart høringssvar.
Dansk landskabsarkitektur fik international betydning i det 20. århundrede. Mød G.N. Brandt og C.Th. Sørensen, deres vigtigste værker, og se hvordan traditionen lever videre i nutidens byrum.
Kraftigere regn og varmere somre stiller nye krav til byens rum. Her er en introduktion til grøn klimatilpasning: LAR, regnbede, skybrudsveje og parker, der kan oversvømmes med vilje.
"Menneskelig skala" er et af de mest brugte begreber i byplanlægning. Her er en forklaring af, hvad det betyder i praksis – fra sanser og gåhastighed til stueetager og bygningshøjder.
Tæt-lav er en dansk boligform mellem parcelhuset og etageboligen. Læs hvad begrebet dækker, hvor det kommer fra, og hvilke klassiske eksempler der er værd at kende.
Karréen er en af de mest brugte byformer i europæiske byer. Her er dens historie, dens styrker og svagheder, og hvorfor den igen er populær blandt byplanlæggere.
Jan Gehl har siden 1970'erne argumenteret for, at byer skal planlægges ud fra livet mellem husene. Her er hovedtankerne bag "byer for mennesker" forklaret med egne ord.
Hack Kampmann satte sit præg på Aarhus og det nordlige Jylland omkring år 1900 og sluttede karrieren med Politigården i København. Her er hans liv, hans vigtigste bygninger og hans stil.