Artikler
BogværketBøger og viden om byer, arkitektur og landskab

Dansk arkitekturhistorie – et overblik

Et kort overblik over dansk arkitekturhistorie fra middelalderens kirker over renæssance, barok og klassicisme til nationalromantik, funktionalisme og nutidens tegnestuer.

Danmarks bygningshistorie strækker sig over næsten tusind år. Her er et overblik over de vigtigste perioder, med eksempler på bygninger, man stadig kan opleve. Overblikket er forenklet: Stilarter overlapper hinanden, og mange bygninger blander træk fra flere perioder.

Middelalderen (ca. 1050–1536)

De ældste bevarede bygninger i Danmark er kirker. I den romanske periode blev der bygget hundredvis af landsbykirker i kampesten og kridtsten, ofte med tykke mure, små rundbuede vinduer og en enkel plan med skib og kor. Ribe Domkirke, påbegyndt i 1100-tallet, er et af de store eksempler.

Fra 1200-tallet blev teglstenen det vigtigste byggemateriale, og med gotikken kom spidsbuer, hvælv og højere rum. Teglbyggeriet blev et kendetegn for hele Østersøregionen og har præget dansk arkitektur lige siden.

Renæssancen (ca. 1536–1660)

Efter reformationen var det kongen og adelen, der byggede. Renæssancen kom til Danmark via Nederlandene og gav sig udslag i rigt dekorerede gavle, sandstensornamenter og tårne. Kronborg blev ombygget til et renæssanceslot under Frederik II i 1570'erne og 1580'erne, og Christian IV satte sit præg på København med bl.a. Rosenborg og Børsen. Samtidig opførte adelen mange herregårde rundt om i landet.

Barok og rokoko (ca. 1660–1770)

Enevælden ønskede symmetri, akser og storslåede anlæg. Barokken er tydelig i slotshaverne og i byplanlægningen, hvor gader og pladser blev lagt i stramme mønstre. Det fremmeste eksempel i København er Frederiksstaden med Amalienborg, tegnet af Nicolai Eigtved i 1750'erne – et helt kvarter planlagt som én komposition.

Klassicismen (ca. 1770–1850)

Inspireret af antikkens Grækenland og Rom søgte klassicismen rolige, enkle former, søjler og trekantsfrontoner. C.F. Hansen var periodens dominerende arkitekt i Danmark; hans Vor Frue Kirke i København (1811–1829) blev opført efter bybranden i 1807. Klassicismen kom også til at præge mange købstæders rådhuse og borgerhuse.

Historicisme (ca. 1850–1900)

Da byerne voksede i anden halvdel af 1800-tallet, lånte arkitekterne frit fra tidligere stilarter: nygotik, nyrenæssance og nybarok. Det er perioden for de store etageejendomme i brokvartererne og for mange offentlige bygninger som banegårde, skoler og museer. Et kendt eksempel er færdiggørelsen af Marmorkirken (Frederiks Kirke), som Ferdinand Meldahl førte til ende i 1894.

Nationalromantik (ca. 1890–1915)

Omkring år 1900 vendte mange arkitekter sig mod hjemlige forbilleder: middelalderens tegl, nordisk ornamentik og solidt håndværk. Martin Nyrops Københavns Rådhus (1892–1905) er hovedværket. I Aarhus satte Hack Kampmann sit præg i samme periode.

Nyklassicisme (ca. 1910–1930)

Som en reaktion på det dekorerede byggeri søgte nyklassicismen orden og stramhed. Bygningerne er ofte store, enkle blokke med klassiske detaljer. Politigården i København er et hovedværk, og i boligbyggeriet blev den rolige, gentagne facade og den store fælles gård – den såkaldte storgårdskarré – et dansk speciale. Se artiklen om karréen som byform.

Samtidig opstod en særlig dansk tradition, der blandede klassisk ro med teglbyggeri og håndværk. Grundtvigs Kirke i København, tegnet af P.V. Jensen-Klint, er et særpræget eksempel på denne linje.

Funktionalisme og modernisme (ca. 1930–1970)

Funktionalismen gjorde op med stilarterne: Formen skulle følge bygningens brug. Flade tage, hvide facader og store vinduer blev tidens tegn. Arne Jacobsens Bellavista i Klampenborg (1930'erne) og Aarhus Universitet, hvor C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann tegnede de første bygninger, er to meget forskellige bud på dansk funktionalisme – det sidste i gul tegl og med en stærk forbindelse til landskabet.

Efter krigen fulgte den internationale modernisme. Arne Jacobsens SAS Royal Hotel (1960), Jørgen Bo og Vilhelm Wohlerts Louisiana (1958) og Jørn Utzons værker – fra Kingohusene til Operahuset i Sydney og Bagsværd Kirke – gjorde dansk arkitektur kendt internationalt. Samtidig blev industrialiseret byggeri med betonelementer den dominerende måde at bygge boliger på.

Fra 1970 til i dag

Fra 1970'erne kom der kritik af det store elementbyggeri, og interessen for tæt-lav, fællesskab og den menneskelige skala voksede. Siden 1990'erne har danske tegnestuer som Henning Larsen, 3XN, Lundgaard & Tranberg og BIG fået internationale opgaver, og i Danmark er bygninger som Operaen og Skuespilhuset i København kommet til.

I dag er de store temaer klima og ressourcer: genbrug af bygninger, træbyggeri og transformation af eksisterende bygninger i stedet for nedrivning.

Læs videre