Genbrug af bygninger – transformation i stedet for nedrivning
Den mest klimavenlige bygning er ofte den, der allerede står der. Her er en introduktion til transformation, genbrug af materialer, LCA og de dilemmaer, der følger med at bygge videre på det eksisterende.
I lang tid var det normalt at rive ned og bygge nyt, når en bygning ikke længere passede til behovet. I dag ser mange arkitekter og bygherrer anderledes på det. En stor del af en bygnings klimaaftryk opstår, når materialerne produceres og bygningen opføres – ikke kun under driften. Når man river en bygning ned, går den energi og de ressourcer, der er bundet i den, i vid udstrækning tabt. Derfor er transformation – at give eksisterende bygninger nyt liv – blevet et af tidens store temaer i arkitekturen.
Indlejret CO2: Hvorfor det eksisterende tæller
En bygnings klimapåvirkning kan deles i to:
- Driften – energi til opvarmning, ventilation, lys og vand i hele bygningens levetid.
- Materialer og byggeri – udledninger fra produktion af beton, stål, tegl, glas og isolering, transport og selve byggeprocessen. Dette kaldes ofte indlejret CO2.
I takt med at nye bygninger er blevet mere energieffektive i drift, er materialernes andel af det samlede aftryk blevet relativt større. Det er en af grundene til, at der er kommet fokus på at bevare og genbruge.
Regler: LCA og klimakrav
Siden 2023 har bygningsreglementet krævet, at der laves en livscyklusvurdering (LCA) for nybyggeri, og for større nye bygninger er der indført en grænseværdi for, hvor meget CO2 de må udlede pr. kvadratmeter over livet. Kravene er siden blevet skærpet og udvidet, og de forventes at blive strammet yderligere i de kommende år.
Kravene gælder nybyggeri. Renovering og transformation er ikke omfattet på samme måde, men LCA-beregninger bruges ofte til at sammenligne fx en ombygning med en nedrivning og et nybyggeri. Reglerne ændres løbende, så tjek altid den aktuelle udgave af bygningsreglementet.
Hvad er transformation?
Transformation betyder, at en eksisterende bygning bygges om til en ny anvendelse. Klassiske eksempler er:
- Pakhuse og siloer omdannet til boliger og kontorer.
- Fabrikker omdannet til kulturhuse, skoler eller værksteder.
- Kontorbygninger omdannet til boliger, når behovet for kontorer falder.
- Kirker taget i brug til kultur eller andre formål.
Kendte danske eksempler
- Gemini Residence på Islands Brygge i København – to tidligere betonsiloer, der er ombygget til boliger med lejligheder hængende på ydersiden.
- The Silo i Nordhavn – en tidligere kornsilo omdannet til boliger med en ny, facetteret facade.
- Godsbanen i Aarhus – den tidligere godsbanegård omdannet til et center for kulturproduktion.
Fælles for dem er, at bygningernes kraftige konstruktioner og særprægede former er blevet til en kvalitet i den nye brug.
Genbrug af materialer
Hvis en bygning ikke kan bevares, kan dens materialer ofte bruges igen. Her er det nyttigt at skelne mellem to begreber:
| Begreb | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| Genbrug | Materialet bruges igen i samme form | Mursten renses og mures op igen |
| Genanvendelse | Materialet forarbejdes til noget nyt | Beton knuses og bruges som tilslag i vejfyld |
Genbrug er som regel bedst for klimaet, men stiller krav til kvalitetssikring, dokumentation og logistik. Flere danske tegnestuer har eksperimenteret med at bygge med genbrugte mursten, træ og vinduer.
Dilemmaer
Transformation er ikke altid den rigtige løsning:
- Tilstand – nogle bygninger har skjulte skader, forurening (fx asbest eller PCB) eller dårlige konstruktioner, der gør ombygning dyr.
- Planløsning – dybe kontorbygninger kan være svære at lave til boliger med godt dagslys.
- Indeklima og energi – ældre bygninger kan kræve omfattende efterisolering, som skal ske uden at skade bygningens karakter eller give fugtproblemer.
- Økonomi – ombygning kan være dyrere end nybyggeri, især hvis prisen ikke afspejler klimaaftrykket.
- Regler – krav til fx brand, tilgængelighed og lydisolering kan være svære at opfylde i eksisterende bygninger.
Bevaringsværdi og identitet
Ud over klimaet er der andre gode grunde til at bevare bygninger. Ældre bygninger bærer historie og giver et sted identitet. Mange kommuner registrerer bevaringsværdige bygninger, og i lokalplaner kan der stilles krav om bevaring. Når man som borger læser et planforslag, er det relevant at spørge, om eksisterende bygninger bevares – se vores artikel om borgerinddragelse.
Fremtiden: Byg til at blive ombygget
En voksende tankegang er at designe nye bygninger, så de let kan ændres eller skilles ad: med fleksible planløsninger, solide konstruktioner og samlinger, der kan skrues fra hinanden i stedet for at blive limet. Så bliver dagens nybyggeri en ressource for fremtidens.
Læs videre
- Dansk arkitekturhistorie – et overblik
- Begreberne transformation, LCA og genbrug i ordbogen
- Alle artikler om bæredygtighed