Hack Kampmann – jydernes arkitekt
Hack Kampmann satte sit præg på Aarhus og det nordlige Jylland omkring år 1900 og sluttede karrieren med Politigården i København. Her er hans liv, hans vigtigste bygninger og hans stil.
Går man en tur gennem det centrale Aarhus, møder man næsten uundgåeligt en bygning tegnet af Hack Kampmann. Teatret ved Bispetorvet, den gamle toldbod ved havnen og Marselisborg Slot i skoven syd for byen er alle hans værk. Alligevel er navnet langt mindre kendt end f.eks. Arne Jacobsens eller Jørn Utzons. Denne artikel giver et overblik over arkitekten, der i næsten tre årtier formede byggeriet i det nordlige Jylland.
Fra Ebeltoft til Paris
Hans Jørgen Holm Kampmann – kaldet Hack – blev født i Ebeltoft i 1856. Han kom ind på Kunstakademiets arkitektskole i København i 1873 og tog afgang i begyndelsen af 1880'erne. Som så mange af tidens unge arkitekter fortsatte han uddannelsen med studierejser: Han opholdt sig i Paris, hvor han kom i kontakt med den franske Beaux-Arts-tradition, og rejste i Italien, Grækenland og Sverige.
Den franske skoling er vigtig for at forstå hans senere arbejde. Beaux-Arts-traditionen lagde vægt på klar planløsning, symmetri og en sikker beherskelse af de klassiske former – noget, der kommer til udtryk i mange af hans bygninger, også dem der ved første øjekast virker mere nordisk-romantiske.
Kongelig bygningsinspektør i det nordlige Jylland
I 1892 blev Kampmann kongelig bygningsinspektør for det nordlige Jylland, en stilling han beholdt til sin død i 1920. Embedet betød, at han havde ansvar for statens bygninger i en stor del af landsdelen, og at han fik en lang række offentlige opgaver: arkiver, skoler, toldbygninger, posthuse og restaureringer.
Det er her, tilnavnet "jydernes arkitekt" giver mening. Ud over Aarhus findes der Kampmann-bygninger i bl.a. Viborg, Aalborg og Hjørring, og hans tegninger prægede i en periode, hvordan staten tog sig ud i de jyske provinsbyer.
De vigtigste bygninger i Aarhus
Aarhus er den by, hvor Kampmanns værk står tættest. Et udvalg:
- Toldboden (Toldkammeret) på havnen, opført i slutningen af 1890'erne – en solid bygning i rød tegl, der markerer byens forbindelse til havet.
- Aarhus Teater (1897–1900) – nok hans mest kendte værk, med en rigt dekoreret facade og en salon, der stadig fremstår som et af landets smukkeste teaterrum. Kunstneren Karl Hansen Reistrup bidrog til udsmykningen.
- Statsbibliotekets første bygning (1898–1902) i Mølleparken, som senere fik andre funktioner.
- Marselisborg Slot (1899–1902), som Aarhus' borgere forærede kronprinsparret – i dag den kongelige families sommerresidens.
- Sankt Johannes Kirke, posthuset og arbejder på Aarhus Katedralskole i årene efter 1900.
- Restaureringen af Aarhus Domkirke, som han arbejdede på fra 1907 og frem til sin død.
Tilsammen viser bygningerne en arkitekt, der kunne skifte register efter opgaven: festlig og fortællende i teatret, stram og repræsentativ i slottet, praktisk og robust i de statslige bygninger.
Fra nationalromantik til nyklassicisme
Kampmanns tidlige værker hører til den nationalromantiske bølge omkring år 1900, hvor danske arkitekter søgte inspiration i middelalderens teglbyggeri, i nordisk ornamentik og i solidt håndværk. Teatret i Aarhus er et godt eksempel med sine mange detaljer og malerisk komponerede facade.
Senere i karrieren bevægede han sig mod en strammere klassicisme. Han udvidede i begyndelsen af 1900-tallet Ny Carlsberg Glyptotek i København, og hans sidste store værk, Politigården, regnes for et af hovedværkerne i den nordiske nyklassicisme, der prægede dansk arkitektur i 1910'erne og 1920'erne.
Politigården – det sidste værk
I 1918 fik Kampmann opgaven at tegne et nyt hovedsæde for Københavns Politi. Bygningen er en stor, næsten fæstningsagtig blok med en markant cirkulær gård i midten og en gennemført klassisk formgivning ned i detaljen.
Kampmann nåede ikke at se den færdig. Han døde i 1920, og arbejdet blev ført videre af hans sønner, Christian og Hans Jørgen Kampmann, sammen med bl.a. arkitekterne Aage Rafn og Holger Jacobsen. Bygningen stod færdig i første halvdel af 1920'erne.
Professor og tegner
Fra 1908 til 1918 var Kampmann professor ved Kunstakademiets arkitektskole, og han fik dermed indflydelse på en hel generation af arkitekter. Han var også kendt som en dygtig akvarellist, og hans løse, våde tegnestil blev bemærket af yngre kolleger.
Hvorfor er han værd at kende?
Hack Kampmann er et godt eksempel på, hvordan én arkitekt kan forme en hel bys identitet. Meget af det, man i dag oplever som "det gamle Aarhus", er i virkeligheden bygget på hans tid og efter hans tegninger. For den, der interesserer sig for overgangen mellem 1800-tallets historicisme og 1900-tallets modernisme, er han samtidig en nøgleperson: Hans værk viser, hvordan dansk arkitektur bevægede sig fra rigt dekorerede facader mod den rene, klassiske form, som senere blev et af udgangspunkterne for funktionalismen.
Sådan kan du opleve hans arkitektur
- Start ved Aarhus Teater og se facaden fra Bispetorvet.
- Gå ned til havnen og find den gamle toldbod.
- Tag en tur til Mølleparken og den tidligere biblioteksbygning.
- Afslut med en gåtur i Marselisborgskovene og slotsparken, når den er åben for offentligheden.
Vil du vide mere om andre danske arkitekter, så se vores overblik over dansk arkitekturhistorie. Begreber som nationalromantik og nyklassicisme er forklaret i ordbogen.