Dansk landskabsarkitektur – fra G.N. Brandt og C.Th. Sørensen til i dag
Dansk landskabsarkitektur fik international betydning i det 20. århundrede. Mød G.N. Brandt og C.Th. Sørensen, deres vigtigste værker, og se hvordan traditionen lever videre i nutidens byrum.
Når man taler om dansk design og arkitektur, nævnes stole, lamper og bygninger ofte før parker og haver. Men landskabsarkitekturen er en lige så vigtig del af historien. I løbet af det 20. århundrede udviklede danske landskabsarkitekter en tradition, der kombinerede enkle geometriske former med en dyb forståelse for planter, terræn og menneskers brug af rummene. To navne står centralt: G.N. Brandt og C.Th. Sørensen.
G.N. Brandt (1878–1945)
Gudmund Nyeland Brandt var uddannet gartner og arbejdede i en årrække som stadsgartner i Gentofte. Han var med til at gøre havekunst til en akademisk disciplin og var fra 1924 til 1941 den første lærer i havekunst på Kunstakademiets Arkitektskole. Dermed fik han stor betydning for samarbejdet mellem bygningsarkitekter, byplanlæggere og landskabsarkitekter.
Vigtige værker
- Hellerup Strandpark – rosen- og staudehaven fra 1910'erne.
- Mariebjerg Kirkegård i Gentofte (anlagt fra 1926) – regnes for hans hovedværk. Kirkegården er opdelt i små, hækomkransede rum med hver deres karakter og betragtes som et nøgleværk i moderne kirkegårdskunst.
- Ordrup Kirkegård – ændringer og udvidelse i 1920'erne.
- Stubbedamsparken i Helsingør – et mere landskabeligt anlæg med kuperet terræn og egetræer.
- Hans egen have i Ordrup, hvor han eksperimenterede med motiver fra kulturlandskabet: skovbryn, frugtplantage, eng og hæk.
Stil og betydning
Brandt arbejdede ofte med klart afgrænsede haverum, der passede til tidens nyklassicistiske arkitektur. Samtidig havde han en stor viden om planter og deres vækstvilkår. I sine senere år interesserede han sig for det vilde og uplejede – engen, skovbunden – og forestillede sig haver, der i højere grad lod naturen få plads. Den kombination af orden og natur blev et kendetegn ved dansk landskabsarkitektur.
C.Th. Sørensen (1893–1979)
Carl Theodor Sørensen var Brandts yngre kollega og blev den mest kendte danske landskabsarkitekt i det 20. århundrede. Han underviste på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1940 og var professor i landskabsarkitektur fra 1954 til 1963. Han skrev desuden en række bøger, bl.a. Europas havekunst fra Alhambra til Liselund (1959), som er nævnt på vores læseliste.
Vigtige værker
- Universitetsparken i Aarhus – anlagt i samarbejde med arkitekterne bag Aarhus Universitet fra 1930'erne. Parken udnytter en naturlig slugt med søer i bunden og plantninger af egetræer på skråningerne, og bygningerne er placeret i kanten. Den regnes for et af de fineste eksempler på samspil mellem bygning og landskab i Danmark.
- Skrammellegepladsen i Emdrup – anlagt under besættelsen og regnet for verdens første byggelegeplads, hvor børn selv kunne bygge med brædder, sten og affaldsmaterialer. Ideen spredte sig senere til mange lande under navne som adventure playground.
- Kolonihaverne i Nærum – haver formet som ovaler omkranset af hække, spredt i et græsareal. Et legende og meget kopieret eksempel på, hvordan enkle former kan give både fællesskab og privatliv.
- De Geometriske Haver i Herning – en række haverum med geometriske grundformer, som først blev anlagt i 1980'erne, efter hans død.
- Vitus Berings Park i Horsens.
Stil og betydning
Sørensen var optaget af den enkle, geometriske form – cirklen, ovalen, kvadratet – og af, hvordan haven kunne være et rum for mennesker og ikke kun et billede at se på. Han var også engageret i sociale spørgsmål: Hans legepladser og kolonihaver handler om, at almindelige mennesker skal have adgang til gode udendørs rum. Det gør ham stadig aktuel i en tid, hvor byernes grønne rum er under pres.
Traditionen fortsætter
Efter Brandt og Sørensen fulgte nye generationer af landskabsarkitekter, der videreførte og fornyede traditionen. Fra efterkrigstiden prægede de det grønne indhold i parcelhuskvarterer, almene boligområder og institutioner, og mange af de store boligbebyggelser fra perioden har friarealer, der er tegnet med stor omhu.
I dag arbejder danske landskabstegnestuer med nogle af tidens største opgaver:
- Klimatilpasning – byrum, der kan håndtere regnvand. Se grønne byrum og klimatilpasning.
- Biodiversitet – mere vild natur i byen, færre græsplæner og flere hjemmehørende planter.
- Byrum for alle – pladser og parker, der rummer forskellige kulturer, aldre og aktiviteter. Superkilen på Nørrebro (2012) er et kendt eksempel på et byrum skabt i samarbejde mellem arkitekter, landskabsarkitekter og kunstnere.
- Transformation – omdannelse af havne, industriområder og veje til grønne byrum.
Hvorfor er det værd at kende historien?
Mange af de grønne rum, vi bruger dagligt – kirkegården, kolonihaven, legepladsen, universitetsparken – er resultatet af bevidste valg, som landskabsarkitekter har truffet for årtier siden. At kende traditionen gør det lettere at se kvaliteterne og at argumentere for at bevare dem, når de er truet af nybyggeri eller manglende vedligeholdelse.
Læs mere på temasiden om landskabsarkitektur, eller slå begreber op i ordbogen.