Grønne byrum og klimatilpasning – når parken også er et regnvandsbassin
Kraftigere regn og varmere somre stiller nye krav til byens rum. Her er en introduktion til grøn klimatilpasning: LAR, regnbede, skybrudsveje og parker, der kan oversvømmes med vilje.
I mange år var regnvand noget, man skulle have væk så hurtigt som muligt – ned i kloakken og ud i havet. Men kraftigere regnskyl har vist, at rørene ikke kan følge med. I dag er tanken en anden: Regnvandet skal blive i byen, ledes på overfladen og bruges som en ressource. Det har gjort landskabsarkitekturen til en af de vigtigste discipliner i klimatilpasningen.
Skybruddet, der ændrede dagsordenen
Den 2. juli 2011 ramte et voldsomt skybrud hovedstadsområdet. Over 100 millimeter regn faldt på få timer, kældre og veje blev oversvømmet, og skaderne løb op i milliarder af kroner. Hændelsen blev et vendepunkt. Københavns Kommune udarbejdede efterfølgende en skybrudsplan med flere hundrede projekter, og mange andre kommuner har siden lavet tilsvarende planer.
Pointen var ikke kun at bygge større kloakrør. Det ville være meget dyrt og stadig ikke dække de mest ekstreme hændelser. I stedet skulle en del af vandet håndteres på overfladen – i gader, pladser og parker.
Hvad er skybrud og hverdagsregn?
Det er nyttigt at skelne mellem to slags regn:
- Hverdagsregn – den almindelige regn, der falder mange gange om året. Den kan håndteres lokalt, hvor den falder, ved at lade den sive ned eller fordampe.
- Skybrud – sjældne, meget kraftige regnskyl. DMI bruger betegnelsen om mere end 15 millimeter regn på en halv time. Her handler det om at lede vandet væk fra bygninger og opbevare det midlertidigt.
Gode løsninger tager højde for begge dele: Et byrum skal fungere i tørvejr, håndtere hverdagsregnen og kunne tage imod store mængder vand de få gange, et skybrud rammer.
Værktøjskassen
Lokal afledning af regnvand (LAR)
LAR betyder, at regnvand håndteres, hvor det falder. Typiske løsninger er:
- Regnbede – let forsænkede, beplantede bede, der opsamler vand fra tage og belægninger.
- Grønne tage – tage med sedum eller anden vegetation, der holder på vandet og forsinker afstrømningen.
- Permeable belægninger – fliser og grus, hvor vandet kan sive igennem.
- Wadier og grøfter – åbne render, der leder vandet videre og lader det nedsive undervejs.
- Faskiner – nedgravede magasiner, hvor vandet kan sive ud i jorden.
Skybrudsveje og forsinkelse
Ved skybrud er mængderne for store til at sive ned. Her bruges:
- Skybrudsveje, hvor kantsten og profil er formet, så vandet løber i en bestemt retning.
- Forsinkelsesbassiner – sænkede pladser, boldbaner eller parkarealer, der kan fyldes med vand og tømmes langsomt bagefter.
- Kanaler og åbne vandløb, der fører vandet mod havnen eller et vandløb.
Eksempler fra København
Flere af skybrudsplanens projekter er blevet kendte eksempler på, at klimatilpasning kan give bedre byrum:
- Tåsinge Plads på Østerbro blev omdannet fra en asfalteret plads til et grønt byrum, hvor regnvand fra de omkringliggende tage og gader ledes ned i beplantede lavninger.
- Enghaveparken på Vesterbro er en historisk park, som er ombygget, så dele af den kan fyldes med vand under et skybrud – uden at parken mister sin karakter i hverdagen.
- Sankt Kjelds Kvarter på Østerbro er blevet et forsøgsområde for grønne gader, hvor asfalt er erstattet med beplantning og regnvandsløsninger.
Fælles for projekterne er, at de løser et teknisk problem og samtidig giver flere træer, mere plads til ophold og et mere varieret byrum.
Flere gevinster
Grøn klimatilpasning giver ofte mere end vandhåndtering:
| Gevinst | Hvordan |
|---|---|
| Køligere by | Træer og vegetation giver skygge og afkøler gennem fordampning |
| Biodiversitet | Regnbede og våde områder giver levesteder for insekter og fugle |
| Byliv | Grønne rum inviterer til ophold, leg og bevægelse |
| Sundhed | Adgang til grønne områder forbindes med bedre trivsel |
| Mindre belastning af kloakken | Færre overløb af spildevand til havnen og vandløb |
Udfordringer
Løsningerne er ikke uden problemer:
- Plads – i tætte bykvarterer konkurrerer regnbede med parkering, cykelstier og fortove.
- Drift – beplantning og render skal vedligeholdes, ellers stopper de til.
- Forurening – vand fra stærkt trafikerede veje kan indeholde stoffer, der kræver rensning, før det nedsives.
- Jordbund – i lerjord siver vandet langsomt, så nedsivning ikke altid er muligt.
- Ansvar og økonomi – det kan være kompliceret at fordele udgifter mellem kommune, forsyning og grundejere.
Hvad kan du selv gøre?
Klimatilpasning er ikke kun et kommunalt projekt. Grundejere kan ofte frakoble tagvand fra kloakken og lede det til et regnbed eller en faskine. Kontakt altid kommunen eller forsyningsselskabet, før du ændrer på afledningen, da der kan være regler og krav om tilladelse.
Læs videre
- Landskabsarkitektur – faget og historien
- Dansk landskabsarkitektur – fra Brandt til i dag
- Begreberne LAR, regnbed og skybrudsvej i ordbogen